OVERSIGT

Broen til Fuldkommen Frihed

Vejen til åndelig bevidsthed

Broen til Fuldkommen Frihed

Den brede vej som en Scientologist følger for at opnå åndelig oplysning, kendes som Broen. Den er udtryk for et ældgammelt begreb – en længe forestillet rute over en kløft mellem menneskets nuværende tilstand og langt højere bevidsthedsniveauer. Broen består af gradvise trin så fremskridtene er trinvise, forudsigelige og åbenlyse.

Der er to sider af denne Bro: På den ene side opnår man ved at modtage auditering (åndelig vejledning) de højeste bevidsthedstilstande som et åndeligt væsen; på den anden side studerer man Scientologys Aksiomer og principper, lærer at blive en dygtig auditor (fra det latinske ord audire, “en der lytter”) og fortsætter på vejen til åndelig fremgang. Den åndelige frihed der er opnåelig gennem Scientology, kræver at man bevæger sig langs begge veje. For selv om man bliver fri gennem auditering, skal dette suppleres med viden om hvordan man forbliver fri. Kendskab til de mekanismer hvormed åndelig frihed kan gå tabt, er i sig selv en frihed og gør at man er uden for deres indflydelse. Alt i alt udgør Broen således en vej opad fra de laveste tilstande af den menneskelige tilværelse til hidtil ubegribelige åndelige højder. Og i den henseende repræsenterer den en åndelig drøm der er lige så gammel som Mennesket selv.

Broen består af gradvise trin så fremskridtene er trinvise, forudsigelige og åbenlyse.