Det væsentligste middel hvormed de grundlæggende sandheder i Scientology anvendes til rehabilitering af den menneskelige ånd, kaldes auditering. Det er en væsentlig praksis i Scientology og udøves af en auditor.
En auditor deltager ikke i en eller anden tåget form for mental udforskning, og en auditor tilbyder heller ikke løsninger, rådgivning eller evaluering. Et af de grundlæggende principper i Scientologys tro er den sandhed at et individ kun kan forbedre sine tilstande hvis han får lov til at finde sine egne svar på livets problemer. Scientology auditorer hjælper individer med at nå dette mål ved at vejlede dem i at undersøge deres tilværelse gennem en omhyggeligt udformet række trin som L. Ron Hubbard udviklede. Ved at følge denne gradvise fremgangsmåde kan individerne derved forbedre deres evne til at se i øjnene hvad de er, og hvor de er – og dermed skille sig af med de lag af erfaring der har tynget dem så tungt.
Auditering er derfor ikke noget der gøres ved en person. Dens fordele kan kun opnås gennem aktiv deltagelse og god kommunikation.
Den første beskrivelse af og teknikker til auditering blev fremlagt i hr. Hubbards bog Dianetics: Den moderne videnskab om mental sundhed. Dianetics offentliggjorde opdagelsen af en hidtil ukendt og skadelig del af sindet som indeholder mange optagelser af tidligere oplevelser af tab, smerte og bevidstløshed i form af mentale billeder. Disse eksisterer under en persons bevidsthedsniveau, ophobes og danner kollektivt det der kaldes det reaktive sind – kilden til al uønsket frygt, følelser, smerter og psykosomatiske sygdomme. Trin for trin behandler auditering det reaktive sind indtil dets tidligere ukendte indhold afdækkes, og dets skadelige virkninger på et individ slettes. Når det finder sted, har man opnået en ny tilstand af væren som i Scientology kaldes Clear. Ens fundamentale og grundlæggende personlighed, ens kunstneriske evner, personlige styrke og individuelle karakter, ens iboende godhed og anstændighed er alle genoprettet.
Skønt Clear er en ny tilstand for Mennesket, fører Broen til endnu større højder af åndelig frihed. Over Clear er de Opererende Thetan-niveauer (OT). Thetanen er det udødelige åndelige væsen, individet selv, ikke sit krop eller sind eller noget andet. En thetan er ikke noget man har, men det som man er, en kendsgerning der bliver yderst indlysende på disse øvre niveauer. Målet med Clear er at fjerne de ting fra ens tilværelse som ikke er en del af ens iboende åndelige selv. Målet for Opererende Thetan er at overvinde tilværelsens kvaler og genvinde sin iboende åndelige beingness’ vished og evner. På dette niveau er man klar over at man er adskilt og særskilt fra materielle ting som fysisk form eller det fysiske univers.
Auditering på ethvert niveau er en enestående oplevelse, og dens fulde beskrivelse rækker langt ud over denne hjemmesides indhold. Men prøv at forestille dig noget der har plaget dig hele dit liv – en eller anden følelse, holdning eller oplevelse. Så forestil dig at du sidder sammen med en auditor og bliver stillet et præcist spørgsmål – det rigtige spørgsmål – som gør at du pludselig og øjeblikkeligt kan se sandheden i denne situation; den virkelige kilde til den.
Målet med Clear er at fjerne de ting fra ens tilværelse som ikke er en del af ens iboende åndelige selv.
Det er hvad auditering er, og resultatet er en øjenåbner – enorm lettelse, forståelse, en følelse af frihed, evnen til at se alting klarere, en øget bevidsthed. Det er næsten magisk. Og det er på grund af denne åndelige forandring som opleves af nogen et eller andet sted i verden hvert minut hver dag, at Scientology er vokset så hurtigt som den er.
For yderligere information om auditering, besøg: Scientology.dk/Auditing
Den brede vej som en Scientologist følger for at opnå åndelig oplysning, kendes som Broen.
Det væsentligste middel hvormed de grundlæggende sandheder i Scientology anvendes til rehabilitering af den menneskelige ånd, kaldes auditering.
En anden grundlæggende praksis i Scientology religionen er uddannelse – studiet af Scientologys Skrifter.
Tilhørende Scientology religionen – og banebrydende inden for åndelig udvikling – er auditorernes brug af elektropsykometeret eller E‑Meteret.
Scientology religionen er udelukkende baseret på L. Ron Hubbards forskning, tekster og indspillede foredrag – som alt sammen udgør religionens Skrift.