Scientology religionen er udelukkende baseret på L. Ron Hubbards forskning, tekster og indspillede foredrag – som alt sammen udgør religionens Skrift. Disse består af mere end 500 000 siders tekster, næsten 3 000 indspillede foredrag og mere end 100 film. Hr. Hubbard er den eneste kilde til Scientologys Skrifter, og han har ingen efterfølger. En grundlæggende doktrin i Scientology er at åndelig frihed kun kan opnås hvis den vej der er afmærket i disse værker, følges uden afvigelser, for det er en grundigt undersøgt og anvendelig rute.
For at forstå Scientology må man se ud over de grænser man måske er bekendt med, såsom dem i den jødisk-kristne tradition, og vende blikket mod øst. Ligesom de jødisk-kristne religioner påstår Scientology at der findes et Højeste Væsen, og placerer det Højeste Væsen på det øverste punkt i sin kosmologi, men ligesom mange østlige religioner opnås frelse i Scientology gennem personlig åndelig oplysning. Dette er altså kernen i Scientology: Broen, auditeringen og uddannelsen der finder sted hver dag året rundt i alle Scientology Kirker i verden. Scientologys mission er, når alt kommer til alt, intet mindre end rehabilitering af den menneskelige ånd. I de årtier der er gået siden Kirkens tilblivelse er det på grund af dens evne til ufejlbarligt at nå dette ældgamle mål at mennesker fra alle samfundslag og forskellige kulturer i nationer over hele verden fortsætter med at række ud i et stadigt stigende antal efter løftet i Scientologys tro.
På samme måde som trænings- og auditeringsbroen giver en omhyggeligt tilrettelagt, skridt-for-skridt-vej til åndelig frihed bestående af stadigt stigende niveauer, er Scientology religionens kirkelige organisationer ligeledes arrangeret i en hierarkisk struktur der afspejler disse niveauer. På de lavere niveauer i dette hierarki er der individuelle pastorer i området samt Grupper og Missioner der yder begyndelsesauditering og -træning, og på de øverste niveauer er der større Kirkeorganisationer der yder servicer på det Avancerede Niveau.
Et system af Internationalt Management der spænder over alle Kirkerne, støtter, koordinerer og hjælper med at sikre at den åndelige teknologi i Dianetics og Scientology udviklede af L. Ron Hubbard er tilgængelig for alle der ønsker at modtage den, og at disse servicer anvendes præcist som hr. Hubbard beskrev det.
Som et generelt punkt er hver eneste Scientology Kirke et separat selskab og har sin egen lokale bestyrelse og ledelse der er ansvarlig for dens egne aktiviteter og velfærd, både selskabsmæssigt og kirkeligt. Tilsammen danner disse Kirker et omfattende internationalt netværk af tusindvis af Kirker, Missioner og Grupper i 167 lande. Der er titusinder af Scientologister der fungerer som medarbejdere for disse Kirker og Missioner og tilknyttede Grupper og Organisationer rundt om i verden.
Scientologys mission er, når alt kommer til alt, intet mindre end rehabilitering af den menneskelige ånd.
For ydeligere information om Scientology organisation, besøg: Scientology.dk/ChurchStructure
Den brede vej som en Scientologist følger for at opnå åndelig oplysning, kendes som Broen.
Det væsentligste middel hvormed de grundlæggende sandheder i Scientology anvendes til rehabilitering af den menneskelige ånd, kaldes auditering.
En anden grundlæggende praksis i Scientology religionen er uddannelse – studiet af Scientologys Skrifter.
Tilhørende Scientology religionen – og banebrydende inden for åndelig udvikling – er auditorernes brug af elektropsykometeret eller E‑Meteret.
Scientology religionen er udelukkende baseret på L. Ron Hubbards forskning, tekster og indspillede foredrag – som alt sammen udgør religionens Skrift.